Spansk Stil

Afmeld nyheder
Virksomheder

Spanien

English Espana

(C) Copyright 2007 - alle rettigheder forbeholdes
- en lille tapasbar i hjertet af Vesterbro
Virksomheder
Her kan du støde på et lille stykke af Spanien. 
Spanske tapas, drikkervarer og spansk kultur.

Vi byder på forskellige tapas fra dele af Spanien - kreeret på ægte spansk facon af folk med rødder i Sydeuropa. Kom og smag på alt lige fra vine til charcuterie - smag på Barcalao con naranja, klipfisk med appelsin; Mejillones, blåmuslinger i paprikaolie; Pimientos y ajo, grillede peberfrugter marineret i olivenolie og hvidløg - og meget, meget mere.

Da to dage ikke er ens hos Mesón España har vi ikke noget fast menukort. Vi varrierer menuen fra dag til dag, og laver hver dag hjemmelavede, traditionelle og moderne tapas.

Kommer du forbi Mesón España kan du blandt andet smage på nogle af vores typiske tapas, fx:
- Botillo, små kødboller bestående af friskhakket chorizopølse, oksekød, vanillesukker, pimenton og krydderurter.
- Ovnbagt julesalat med spansk serranoskinke.
- Klipfisk tilberedt på forskellige måder, bl.a. i tomat- og kaperssauce eller i løg- og abrikossauce.
- Almondiga, fars af brød i små stykker blandet med hvidløg, og hakket persille stegt på panden i olivenolie.
- Papas con alioli, små kartofler med hvidløgsmayonaise

Derudover har vi altid et stort udvalg af chacutteri fra egen import: saftig serranoskinke, lækkert røget svinemørbrad, Lomo - det traditionelle røget oksekød, Cecina, Salchichones, m.m. og naturligvis altid skønne oliven.

Vi byder også på forskellige desserter og oste, fx Crema Catalana, hjemmebagt kage eller spansk manchego ost med kvædegelé.

Mesón España er, som navnet lyder, hjemme hos familien España. Det er Benito og hans personale, der står bag baren og sørger for skønne tapas og spanske drikkevarer.

Vi har skabt et spansk pusterum i Vesterbros travle hverdag. Når du træder ind af døren er du ikke på Vesterbro men i Benito Españas verden. Her er lagt vægt på det unikke, intime og hyggelige - hos os er den hjemlige stemning i højsædet. Kom og nyd den varme og hyggelige atmosfære, som vi sammen med vores gæster har skabt, siden vi åbnede i 2004.

Mesón España er indrettet med store borde og nogle få små. Der er en stor bar med plads til at spise ved, og man kan ligesom i Spanien dele et stort bord med andre gæster. Vi har plads til 40 siddende gæster fordelt på to rum.

Vi afholder med jævne mellemrum arrangementer med flamencomusik, og restauranten udsmykkes ofte af spændende kunstnere.

Mesón España er ejet og drevet af spanskfødte Benito España, der tidligere har arbejdet som konditor og kok herhjemme og i udlandet, bl.a. i Frankrig og Sydamerika. I foråret 2003 startede Benito cateringfirmaet Benitos Køkken. Det har nu udviklet sig til import af delikatesser fra Spanien og tapasbaren i Viktoriagade. Det er hans store kendskab, erfaring og lyst til mad, der har fået Benito til at starte eget firma.

Benito España er opvokset med sine spanske forældre i Provence i Frankrig - dog har han nydt godt af det spanske køkken hos familien i Cieza. Benito har fundet frem til nogle af de råvarer og produkter, som han har savnet, og i dag importerer han nogle af de fineste spanske varer; mange med eneret i Danmark.

Mesón España benytter råvarer fra en række af Spaniens mest traditionelle producenter, hvor kvalitet er en ære.

Benito giver gerne videre af sine ideer til hvordan de forskellige produkter kan anvendes og fortæller gerne om de mange måder, man kan lave tapas på.

Mesón España
Viktoriagade 10, kld.
1655 København V.
Tlf.: 33 31 19 04
mail@mesonespana.dk

www.mesonespana.dk


Vis stort kort


Nøgleord
Spansk tapasbar
Tapasrestaurant
Spansk restaurant i København

Din vurdering

(4 stemmer)


Læs også