Spansk Stil

Afmeld nyheder
2. kvartal 2008

Spanien

English Espana

(C) Copyright 2007 - alle rettigheder forbeholdes
Luksusvilla i Spanien
Luksusvilla i Spanien
Moderne villa med rustik indretning og udsigt over Middelhavet i et af Costa del Sols eftertragtede områder
Spansk Stil - 2. kvt. 2008

At træde ind i denne bolig er at træde ind i lyse og rummelige omgivelser sprængfyldt af atmosfære, hvor hver en millimeter er et led i nøje gennemført helhedsindretning.

Villaen er fra 2002, og den nuværende ejer har selv bygget og indrettet den. At ejeren samtidig er indretningsarkitekt skinner tydeligt igennem.

Byggestilen er moderne med en række rustikke finesser. Inspirationen er fra Fjernøsten, og ejeren fortæller, at mange af elementerne er specialimporteret. Fx en stor massiv antik trædør mellem køkkenet og stuen.

Villaens første sal danner ramme om familiens soveværelser, der har terrasser med åben udsigt over Middelhavet.

Stueetagen giver ligeledes fornemmelse af lys og luft blandt andet takket være de høje lofter, store vinduespartier og den lyse indretning. Køkkenet er fuldt udstyret og forbundet med spisestue og den store stue.

Krogen omkring pejsen er ligeledes indhyllet i atmosfære med lysekrone over det antikke træbord, gigant-lysestager, lyse sofaer, grønne planter og tilpasset vægdekoration.

Fra stuen og spisestuen er der direkte udgang til den overdækkede terrasse med haven og poolen foran. Således er hele opholdsarealet i samme plan, og soveværelserne på første sal.
Der er også en selvstændig gæsteafdeling med egen indgang.

Udsigten
Overalt fra terrassen, haven og poolen er der udsigt over Middelhavet og kysten. Terrassekrogen er møbleret med Chesterfield-sofaer, og der er grillterrasse, divan samt hængekøjer ved terrasse og pool.

Villaen er sydvest-vendt og ligger i byen Benalmádena i et eksklusivt område med skøn udsigt til grønne bakker og Middelhavet.

Pris 11 mill. kroner


Reference SCA-233
 



Din vurdering

(6 stemmer)




Indretningen er kombineret asiatisk og moderne stil
Indretningen er kombineret asiatisk og moderne stil


Skat i Spanien - Inwema ApS - Internationale skattejurister

Video om Spanien - spanskstil channel