Spansk Stil

Afmeld nyheder
2. halvår 2008

Spanien

English Espana

(C) Copyright 2007 - alle rettigheder forbeholdes
Der er flere pools på Club La Santa
Der er flere pools på Club La Santa
- et paradis for dig, der er tosset med sport
Spansk Stil
Et fantastisk klima kombineret med alle tænkelige aktiviteter gør Club La Santa til verdens førende inden for aktivferie. I år fylder stedet 25 år.

Efterår, regnen står ned i lårtykke stråler og vinden pisker om ørene. Selv den mest ambitiøse sportsmand kan snige sig til en dag på sofaen og skippe træningen i det danske vejr, der ofte udgør en udfordring af olympiske dimensioner.

Men på De Kanariske Øer er sagen en anden. Ganske vist regner det også af og til, men så "pøler" det ned og er hurtigt overstået. For det meste skinner solen, og temperaturen kommer sjældent under 20 grader.

Hvert år valfarter solhungrende turister og energiske sportsfolk til Lanzarote, hvor Club La Santa holder til. Det har de gjort i 25 år, og belægningsprocenten ligger på omkring 90 - året rundt.

"Vi har aldrig været påvirket af tidens gang, og i øjeblikket, hvor alle snakker om krise på alle områder, har vi stort set udsolgt til en gang i midten af maj", fortæller administrerende direktør gennem 18 år, Leif Rasmussen.

Udvider i krisetid
Det danskejere sports- og familiecenter ejes af Krogager-familien, som stiftede Tjæreborg-rejser, og har altså været på banen siden 1983.

"Vi havde selvfølgelig en hård start, fordi vi var mange år forud for vores tid. Men i dag er alle meget bevidste om kroppen og vil gerne holde sig i god form. Til maj afholder vi vores Ironman. Der er allerede 1350 tilmeldte, og der er plads til 1400", fortæller den tilfredse direktør.

Stedet har 400 lejligheder og 50.000 gæster om året, der kommer for at kvitte cigaretterne på et rygestopkursus, lære at danse med professionelle dansere fra tv-programmet "Vild med dans", eller simpelthen for at pudse formen af.

Om to år udvider Club La Santa med et nyt hotel. Gæsterne elsker stedet, og her er sådan set også alt, hvad det sunde hjerte kan begære, som Ashtanga Yoga, Latin Aerobics, Qi Gong, Pilates, Bodyball, Thai-Bo, spinning, windsurfing, golf, dykning og tennis. Man kan også træne mere individuelt i det opvarmede OL-bassin, mountainbike i vulkanlandskabet, kajakke i lagunen eller styrketræne i fitnesscenteret.

Når de ømme muskler skal have en pause, kan man smutte en tur omkring spaen og nyde hydroterapi, dampbad, jacuzzi og næsten ligeså mange forskellige former for massage, som der er fisk i havet. Man skal være ualmindelig kreativ for at komme til at kede sig.

Logan på scenen
Stedet er kendt for sine faciliteter, professionelle trænere og smukke omgivelser.
Og det er absolut ikke skidt for trænings-moralen at sludre lidt med en olympisk mester over morgenkaffen, eller skåle på en god dags træning i sangria med en Tour de France-vinder.

Mange store sportsstjerner træner her fast, og de danske håndboldherrer kommer én gang om året. Der er i det hele taget mange stamkunder. En af dem er sangeren Johnny Logan, der stod for underholdningen til jubilæumsfesten i juni. "Johnny Logan er altid kommet her, når han skulle strammes lidt op inden en turne, og han kan faktisk meget andet end bare sådan noget 'smør-musik' og melodigrandprix. Han kan spille Elvis, nærmest bedre end Elvis selv, og der var virkelig gang i den", griner Leif Rasmussen.

Sport, sport og... sport
Som administrerende direktør kommer man ikke udenom selv at dyrke lidt motion. Han svømmer, går tur med hundene og hver dag afsluttes med en cykletur. Han har sin motionscykel parkeret foran fjernsynet, og så okser han derudad og ser nyheder på engelsk, tysk, spansk og dansk. Der udover har han fire satelitter, der forsyner ham med sport på tv på endnu flere sprog.

Hvor tager du hen, når du skal på ferie?
Så tager min kone og jeg til Haraldsminde, hvor jeg har et lille hus. Og så slapper jeg af.



Din vurdering

(3 stemmer)



0 kommentar
Læs også




Når Club La Santa ses fra oven kan man bedre se hvor stort området er
Når Club La Santa ses fra oven kan man bedre se hvor stort området er


Kommentarer




Navn:


Kommentar:


E-mail (vises ikke):



Udfyld venligst sikkerhedskoden




Golf i Spanien Spanien

GOLF I SPANIEN - MALAGA
Golf i Spanien