Spansk Stil

Afmeld nyheder
2. halvår 2008

Spanien

English Espana

(C) Copyright 2007 - alle rettigheder forbeholdes
Spansk juledessert
Spansk Stil
Der er to typer Turrón. Blød Jijona kaldet "Turrón blando", som har konsistens som jordnøddesmør, og hård Alicante kaldet "Turrón Duro".

Suprema eller Extra
Der er flere forskellige kvaliteter af turrón. Den bedste kvalitet er "Suprema" og strenge regler sikrer, at kun de bedste produkter kan bære denne titel.
Den bløde turrón skal indeholde mindst 60% mandler - den hårde mindst 64%. Endelig kan man få turrón af klasserne "Extra", "Estándar" (standard) og "Popular".

Duro
En kompakt blok af hele mandler i en sprød masse af æg, honning og sukker. Produktet "1880" fra Jijona indeholder ikke mindre end 65% mandler, hvilket er den øverste grænse for andelen af mandler hvis turrón'en skal kunne hænge sammen.

Blando
Denne type turrón har en blød konsistens og en karakteristisk gylden farve. I forbindelse med produktionen gennemgår turrón fra Jijona en proces, der gør at mandlerne mister en del af deres olie. Derefter gennemgår de en opblødning proces, hvor mandelblandingen bearbejdes til den har opnået den typiske gyldne farve og bløde tekstur.

Honning, sukker og æggehvider
Fremstillingen kan dateres tilbage til maurerne. Det siges at de opfandt turrón for over 500 år siden i Jijona, en lille by ca 30 km nord for Alicante. Fremstillingen er siden blevet forfinet og turrón er blevet populært selv uden for Spaniens grænser.
Ud over ristede mandler kan turrón indeholde andre nødder som fx hassel- eller pistacienødder.
Turrón er som regel formet til en rektangulær eller en rund kage.

I byen Jijona er en stor del af økonomien fokuseret omkring produktionen af turrón. Der er endda et museum hvor man kan følge produktionen og den historiske udvikling.

I læserkonkurrencen kan du vinde en pakke turrón - den kommer lige ind gennem postkassen.


Spansk Mad