Spansk Stil

Afmeld nyheder
2. halvår 2008

Spanien

English Espana

(C) Copyright 2007 - alle rettigheder forbeholdes
På Tabarca er der afslapning, snorkling og friske fisk på menuen
På Tabarca er der afslapning, snorkling og friske fisk på menuen
Paradis ligger en halv time fra kysten
Spansk Stil
Det krystalklare blå hav og små naturlige laguner indbyder til afstresning, afslapning og afkøling.

Spaniens strande er efterhånden sjældent noget, man får lov til at nyde i stilhed, men faktisk er paradiset sjældent langt væk. Lige ud for Alicante ligger den lille ø Tabarca.

Du kan sejle dertil fra Alicante, Santa Pola, Guardamar, Torrevieja eller Benidorm, og efter en halv times sejlads lægger den lille færge til ved øens eneste by. I den charmerende fiskerby kan du spise fisk og skalddyr, der er så friske, at de stadig drypper af havvand.

Strand og snorkel
Her er stadig rigeligt med plads til badehåndklædet på stranden, og du kan nyde naturen i velsignet stilhed.
Den mest besøgte strand ligger ved havnen og er øens eneste sandstrand. Hvis du vil have lidt mere ro er der flere små private bugte.

Øen er en officielt beskyttet marinepark, så dyr, natur og marineliv lever frit og vildt. Bevæbnet med snorkel og dykkermaske kan du se søheste, stjernefisk, blæk-sprutter, havskildpadder - stort set fisk i alle farver, former og afskygninger.
Er du til dykning med iltflaske, er Tabarca absolut heller ikke noget dårligt valg, men det kræver særlig tilladelse at dykke i naturreservatet.

Over havoverfladen
Det er ikke kun under vand, at naturen er helt enestående på Tabarca. Hvis sand og solbadning ikke rangerer højt på ønskelisten, er der meget andet, du kan nyde på den lille ø, der er bare to kilometer lang. Byens historiske centrum med to kirker og perlerækker af små, hvide huse er en travetur værd, og i udkanten af byen troner udsigtstårnet San José, der er fra 1800-tallet. Gennem tiderne er det blevet brugt til at spotte fjender, advare skibe mod at strande, og en overgang blev det endda brugt som fængsel.

Kronisk hvilepuls
Hvis du har mulighed, kan det absolut anbefales at tage en overnatning på øen i et af de små familieejede hoteller. Når dagens sidste færge er sejlet, indtræder der en nærmest kronisk hvilepuls.
Solnedgangen bliver kun forstyrret af kæmpe flokke af fugle, der kommer frem ved skumringstid, og de eneste lyde er naturens egne.

Og inden du sejler tilbage til virkelighedens ræs, så husk at prøve øens traditionelle signaturret, Caldero Tabarquì - en saftig omgang biksemad med ris og fisk.

Din vurdering

Bliv den første til at stemme



0 kommentar
Læs også



Der er flere historiske bygninger på den lille ø
Der er flere historiske bygninger på den lille ø


Kommentarer




Navn:


Kommentar:


E-mail (vises ikke):



Udfyld venligst sikkerhedskoden



Lej Feriebolig i Spanien