Mmm!.. duften af kaffe, churros og blomster pifter hyggestemningen op. Mine ømme ben giver mig en god undskyldning for at sætte mig ind på en af Ramblaens utallige fortovscafféer. Og det er fortjent. Jeg har nemlig været på ski hele dagen.
Man tager vel til Barcelona for at nyde det lune klima ved Middelhavet og metropolens uendelige udbud inden for kultur, seværdigheder, forlystelser og gastronomi.
Eller for at shoppe og bare nyde metropolens summende miljø. Det er vel de færreste, der forbinder Barcelona med ski. Men her et kald til alle skientusiaster. Kombineret ski- og storbyferie!
50 min fra byen
Kun 50 minutter fra centrum af Barcelona når du frem til en af regionens mange skiområder. Du kan med andre ord tage på Barcelona-storby-ferie-ski-tur. Et godt eksempel er skiområdet Vallter 2000. En kickstart til dagens oplevelser i metropolen og en indsprøjtning af frisk natur og godt skiløb.
Blanding af Østrig og Frankrig
Skiløbet er i mange af regionens områder er helt på højde med Alperne. Og så har de en blanding af det hyggelige Østrig og det effektive skiløb i Frankrig. Det er natursmukke pister, der slanger sig gennem nåleskov og forbi træhytter med panoramaterrasser.
Områderne
Regionens skiområder ligger typisk i 2-5 timers kørsel fra Barcelona centrum. Her går redaktionens varmeste anbefalinger til områderne La Molina, Masella og Candanchú, der har fra 53 km pister i alle sværhedsgrader.
Baqueira Baret er et af de mest velrenomerede områder med 104 km pister. Men måske det mest kendte område er Grandvalira i Andorra, som ligger små tre timers kørsel fra Barcelona.
Fælles for stort set alle skiområderne er, at de tilbyder skiskoler, effektive liftsystemer, udlejning af udstyr etc. Pisterne varierer fra begynderbakker til sort piste.
Bil eller komplet pakke
Der er generelt god skiltning, og skistederne er lette at finde. Via Barcelonas turistkontor arrangeres endvidere skiture med tog og bus. Fx tilbydes komplette skipakker med transport t/r og liftkort fra € 35. Priserne for en dags liftkort er typisk € 30-40, og priserne for overnatning i selve skiområderne starter omkring € 60 pr. nat for et dobbeltværelse.
God storby-ski-tur...
- eller ski-storby-tur!
| |
|

Bl.a. La Molina kan varmt anbefales |
|
Kommentarer