Spansk Stil

Afmeld nyheder
2. halvår 2008

Spanien

English Espana

(C) Copyright 2007 - alle rettigheder forbeholdes
Du kan stige af og på som det passer dig
Du kan stige af og på som det passer dig
Få det hele serveret med metropolens "Hop On & Off"-busser
Spansk Stil
Barcelona er stor - meget stor. Der er så meget at opleve... og lige så meget at gå glip af.

La Sagrada Familia, Ramblaen, det gotiske kvarter, Gaudís mesterværker, Den Olympiske by og Havn, sporvognen til Tibidabo på toppen af bjerget, de mange pladser, museer, teatre, Polbe Nou, stranden ved La Barceloneta, Fórum - listen over ting, som må opleves i Barcelona er lang.

Nul lektier
Der ligger et seriøst stykke hjemme-arbejde foran, hvis du ønsker at få fuldt udbytte af din oplevelsestur til Barcelona... eller gør der?
Det er muligt at blive taget til byens seværdigheder under åben himmel, og den automatiske flersprogede guide giver introduktion til alle herlighederne.
Fristende tapas-barer og restauranter ligger side om side, og du ønsker måske at fordøje indtrykkene med en jamón serrano (spansk lufttørret skinke) og vino tinto (rødvin). Eller måske bliver du draget af Sagrada Familia-katedralen. Hop On & Off servicen giver dig frihed til at hoppe af og på, som det passer dig.

“Den rigtige”
Der er to forskellige selskaber. Fra redaktionen anbefaler vi det selskab, der tilbyder de tre ruter (se websiden www.barcelonaturisme.com).

Her har du flere seværdigheder samt længere og mere fleksibel rute. Der er ingen prisforskel mellem de to selskaber, men da vi prøvede det andet selskab, virkede ingen af vores 6 hovedtelefoner.

Nordruten
Her kommer du bl.a. forbi Plaça de Catalunya med Ramblaen, museer og centre for moderne kunst og kultur. Derefter fortsætter bussen mod Gaudís Casa Batlló, La Pedrera, Sagrada Familia og Parc Güell. Af de mange andre seværdigheder kan nævnes Camp Nou – FC Barcelonas fodboldstadion. Ruten er på ca. 2 timer.

Sydruten
Her køres til Plaça España, den olympiske by Montjüic, den olympiske havn Port Vell, hele kyststrækningen med Barcelonas moderne havn og promenaden med de to olympiske tårne på La Barceloneta, stranden, Transbordador Aeri, det gotiske kvarter og mere. Turen er på ca. 2 timer.

Fórum ruten
Fórum, Poble nou, Parc Diagonal Mar, den olympiske havn. Turen er på ca. 40 minutter.

Sprog
Ved køb af billet får du udleveret hovedtelefoner. Du skal blot sætte stikket i ved dit sæde og vælge sprog. Vælg mellem bl.a. engelsk, tysk, fransk og spansk.

Rabatter
Med din busbillet har du rabatfordele på op til 20% på restauranter, museer, teatre, cykeludlejning, zoologisk have, og al offentlig transport er gratis.

Priser og praktisk info: Priserne er i skrivende stund: Voksne 1 dag: € 20,- Voksne 2 dage: € 26,- Børn (4-12 år) 1 dag: € 12,- Børn (4-12 år): 2 dage € 16,- Billetterne kan købes ved påstigning på bussen. Du kan holde dig orienteret via www.barcelonaturisme.com

Din vurdering

Bliv den første til at stemme



0 kommentar
Læs også





Nordruten lægger et smut forbi La Sagrada Familia
Nordruten lægger et smut forbi La Sagrada Familia

Kommentarer




Navn:


Kommentar:


E-mail (vises ikke):



Udfyld venligst sikkerhedskoden