Spansk Stil

Afmeld nyheder
2. halvår 2008

Spanien

English Espana

(C) Copyright 2007 - alle rettigheder forbeholdes
Så talentfuld, at selv franskmændene kan lide ham - og nummer et i verden
Spansk Stil
Han tangerede Björn Borgs rekord for flest vundne titler som teenager. Forbundet for professionelle tennisspillere (ATP) udnævnte ham i 2003 til årets håbefulde talent, i 2005 blev han kåret til årets ATP-spiller, fire år i træk har han spillet og vundet French Open, i år vandt han for første gang Wimbledon, og da han bagefter nappede sin første OL guldmedalje, kneb den benhårde tennisstjerne en velfortjent tåre. 
Han har vundet 123 kampe og tabt 74 - det har givet ham 31 titler, og det hele er sket på de syv år, han har været professionel.

Rafael Nadal er et nationalklenodie af rang, og hans venste arm har allerede smashet adskillige millioner ind på kontoen - faktisk næsten lige så mange som han er år gammel: 22.

‘Rafa’ voksede op på Mallorca, hvor han i øvrigt stadig bor hos mor og far, Ana María og Sebastian, når han en sjælden gang holder lidt fri. Onkel Toni er manden bag fænomenet. Han gav sin bare fireårige nevø en tennisketcher i hånden - den venstre vel at mærke, selvom Rafa i alle andre sammenhænge er højrehåndet - Toni er stadig Nadals træner.
Hans anden onkel, Miguel Angel Nadal, var professionel fodboldspiller, og derfor blev Nadal i starten af sin karriere kendt som “Miguel Angel Nadals nevø”. Idag er det omvendt.

French Open - 4 år i træk
Det mallorquiske tennis-es er nærmest uovervindelig på grus, og det er da også på gruset ved French Open, at han har sejret fire år i træk.

Uden for tennisbanen er han en sympatisk ung fyr, men med en ketsjer i hånden er han kold og kynisk. Han foretrækker at banke igennem nede fra baglinien, hvor han presser den ene modstander efter den anden i knæ. Inden han server, hiver han i sine boksershorts - en vane som Tennis Magazine har kåret som den mest irriterende. Så dribler han med bolden, nogle gange lidt for længe, så dommeren dømmer nøl, men om det er for at få styr på egne nerver eller for at stresse sin modstander vides ikke. Uanset hvad, virker det, og hver gang et point er hjemme, knytter han næven, spænder bicepsen og kommer med et sammenbidt glædesudbrud. Den gestus har Rafas største rival, Roger Federer, oplevet lidt for mange gange.
I sommer vandt Rafa for første gang over Federer i Wimbledon-finalen.
De har stået over for hinanden på Centre Court mange gange før, og Federer kunne vinde for sjette gang i træk og dermed tangere en rekord fra 1880’erne. Den drøm brast i, hvad mange har kaldt en episk finale i fem set. Finalen blev flere gange forsinket og udsat på grund af regn. Det var et opgør mellem giganterne, og de 15.000 tilskuere sad åndeløse i fire timer og 48 minutter - den længste finale i Wimbledons historie.

Det er umuligt at forklare, hvad jeg følte i dét øjeblik, men jeg er meget, meget glad. Det er en drøm at spille her - min favoritturnering - men at vinde havde jeg aldrig forstillet mig, fortalte han BBC.
Federer nåede at være nummer et på verdensranglisten i 237 uger i træk, men efter at Nadal havde åndet ham i nakken i 160 uger, byttede de. Siden den 18. august i år har Nadal været verdens bedste.

Mallorquinsk kærlighed
Men det er ikke kun de sportslige talenter, der beundres.

Det lange, mørke hår indrammet af Nike-bandanaen, de flotte overarme i den ærmeløse t-shirt og de fokuserede, mørke øjne - Nadal er som taget ud af en tegneserie, hvor han vel at mærke er superhelten, der vinder hver gang - altså både kamp, prinsesse og kongerige. Med andre ord: en moderne Don Juan med noget at have det i.

I foråret svirrede rygterne om, at den smukke spanier havde kastet sin kærlighed til den danske tennisspiller Caroline Wosniacki, men hun afviste, at de var kærester. Og hun havde øjensynligt ikke noget at skjule. Efter sæsonens sejre holdt Rafa endelig lidt sommerferie i juli, og det viste sig til mange beundreres ærgerelse, at Rafa ikke var single. Han fik noget der lignede en heltemodtagelse i fødebyen Manacor og hyggede sig derefter med Maria ‘Xisca’ Francisca Perello.

De mødtes i skolen på Mallorca og har været kærester i tre år, men pressen vidste intet, og hun har aldrig været inde og se Rafas kampe - hun vil nemlig ikke distrahere ham.

Og hvem ville da også have det på samvittigheden...

Fakta om Nadal
Kælenavn: Rafa, El Toro
Bopæl og fødeby: Manacor, Mallorca
Fødselsdag: 3. juni 1986
Højde: 185 cm
Vægt: 85 kg
Professionel siden: 2001
Pengepræmier: $ 19.966.948


Din vurdering

(5 stemmer)



0 kommentar
Læs også







Kommentarer




Navn:


Kommentar:


E-mail (vises ikke):



Udfyld venligst sikkerhedskoden