Spansk Stil

Afmeld nyheder
2. kvartal 2008

Spanien

English Espana

(C) Copyright 2007 - alle rettigheder forbeholdes
Herligt udeområde
Herligt udeområde
Nyd den flotte havudsigt i Alcudia
Spansk Stil - 2. kvt. 2008
Flotte swimmingpools med palmeøer, grønne pinjetræer, hvidt sand og det turkisblå Middelhav...

Dette er udsigten i det øjeblik du træder ind i hotellets reception. Oplagt til børnefamilier med alle facilieteter på resortet. Lige ned til dejlig strand.


Børneklub
Hotellet har sin egen børneklub med skandinavisk talende personale.
Aktiviteterne i børneklubben foregår primært ved poolområdet og på hotellets legeplads. Der arrangeres også lege på stranden. Om aftenen er der også tænkt på underholdningen med teater for børnene.
Hotellet og de enkelte rejsearrangører tilbyder et rigt udbud af udflugter egnet for børn. Lige fra vandland til sørøverøer.


Aktiviteter for voksne

Hotellet arrangerer diverse sportsgrene som aerobic, dans, bocha, beach volley og meget mere. Der er flotte aftenshows ved poolen og pianobaren, der ”lukker og slukker”... klokken 23!
Og herefter er der stille!


Restauranten
Rigtig god og varierende mad!
Buffeten og børne-buffet er et af dagens højdepunkter. Kvaliteten og betjeningen er upåklagelig. Der afholdes temaaftener – fx ”Jamon Serrano”, hvor de forskellige typer spansk skinke kan nydes.
Glasvæggene gør, at restauranten nyder godt af den flotte udsigt over poolområdet og stranden.
Restauranten har udendørs terrasse, så maden kan nydes ude i den lune aften.


Værelserne - pas på udsigten!

Værelserne er pæne og den daglige rengøring er rigtigt god. Der er fladskærm på alle værelser og en del udenlandske tv-stationer. Vær opmærksom på, at der er stor forskel på værelsernes beliggenhed!
Nogle værelser vender ud mod hovedvejen. Hotellet tilbyder værelser ud mod poolen og dermed med flot udsigt mod ekstra-betaling. Men selv nogle af værelserne, der ligger i denne retning kan have dårlig udsigt, typisk hjørnelejlighederne på 1. etage.


Pension
Hotellet tilbyder:
¼ pension (morgenmad)
½ pension (morgenmad og aftensmad)
All Inclusive (fri buffet morgen, middag og aften samt diverse fordele i barerne og i forbindelse med de øvrige af hotellets faciliteter)


Afstande fra hotellet
Lufthavnen: Normalt vil transfer til og fra lufthavn være inkluderet i rejsens pris.
Ellers er der biludlejning i lufthavnen, hvorfra der ligeledes er taxi og busser.
Der er ca. 50 min. kørsel til Hotel Playa de Muro fra lufthavnen.
Alcudia by og havn: Ca. 5 km. (10 min.).


Fakta
447 værelser (dobbeltværelser, junior
suite og familie suite)
Pool- og terrassebar
Pianobar
Internetcafe


Iberostar Playa del Muro
Albufera, s/n
07408 Playa de Muro
Alcudia-Muro - Mallorca
Tel.: +34 971 89 04 43
Fax.: +34 971 89 05 86
Mail: playa.de.muro@iberostar.com
Web: www.iberostar.com

Din vurdering

(8 stemmer)





Golf i Spanien Spanien

GOLF I SPANIEN - MALAGA
Golf i Spanien



Video om Spanien - spanskstil channel