Spansk Stil

Afmeld nyheder
2. kvartal 2008

Spanien

English Espana

(C) Copyright 2007 - alle rettigheder forbeholdes
Villajoyosa er kendt for sin chokolade
Villajoyosa er kendt for sin chokolade
Villajoyosa er hverken kendt for sine tapas eller vine. Byen er kendt for sin chokolade.
Spansk Stil - 2. kvt. 2008
Den søde landsby – eller den bitre?
Allerede når du nærmer dig byen, kan du mærke, at næsen lige så stille begynder at vibrere. Den helt unikke chokoladearoma trænger ind og lægger sig på smagsløgene og lækkersulten melder sig.

Middelhavschokolade med et orange twist, chokoladesandwich, chokolade med ren kakao og kanel, chokolade fra Trinidad med stærke mexicanske krydderier, porcelænshvid chokolade, fondue... og sådan fortsætter listen i det uendelige, for her finder du chokolade for enhver smag.

Det hele begyndte da man1800-tallet importerede kakaoplanten fra Ecuador og Venezuela. Valor-fabrikken blev åbnet i 1881 og mærket blev født. Valor har i dag forretninger over hele Spanien og er kendt i hele Europa.

I caféen i Villajoyosa er der et specielt menukort, som specificerer den perfekte chokoladetemperatur fra minus 2ºC til plus 75ºC.

De siger, at smagen er afhængig af temperaturen. Hvis du lægger din vej omkring caféen, må du endelig ikke gå glip af de autentiske spanske churros con chocolate - “spanskrør” som dyppes i tyk chokolade.


Ikke kun chokolade
Villajoyosa har omkring 30.000 indbyggere og ligger få kilometer syd for Benidorm på vejen mod Alicante. Byen er ikke kendt blandt de mange turister, som kommer til Costa Blanca hvert år, og den har beholdt sin stille atmosfære. Dette gør den til et perfekt modspil til det livlige Benidorm.

Det er umagen værd at begive sig ned ad de små snoede gader med de mangefarvede huse. Oprindeligt var byen en travl fiskerby og farverne blev brugt, så fiskerne nemt kunne se hvor de boede, når de var ude til havs.

Byen har skønne sandstrande, som gør den til et oplagt sted for en stille og rolig badeferie.
Strandene i centrum har det blå EU flag for renlighed og Playa Paraiso er kendt for windsurfing. Med det stille og klare vand, er den et perfekt sted for at lære at windsurfe eller at dykke.

Langs strandpromenaden er der et stort udvalg af restauranter med lokalt fangede fisk, for byen er også kendt for gode fisk og skaldyr. Foruden den traditionelle paella, er saltet fisk meget populært.

Fisk og gåture er alt sammen godt nok, men det bedste råd er at glemme alt om slankekuren. Tag for dig af de søde og bitre sager - for chokolade er da sundt, er det ikke?



Din vurdering

(2 stemmer)



0 kommentar
Læs også



Chokolade fra Valor
Chokolade fra Valor


Kommentarer




Navn:


Kommentar:


E-mail (vises ikke):



Udfyld venligst sikkerhedskoden



Lej Feriebolig i Spanien

Video om Spanien - spanskstil channel