Spansk Stil

Afmeld nyheder
2. kvartal 2008

Spanien

English Espana

(C) Copyright 2007 - alle rettigheder forbeholdes
Benidorm - engang en lille fiskerby - blev grundlagt helt tilbage i 1325.
Spansk Stil - 2. kvt. 2008
Sporene efter den arabiske bosættelse er meget synlige i byens smalle og snørklede gader

I 1950’erne fik en genial forretningsmand den idé at gøre Benidorm til et ferieparadis. I dag er byen en moderne storby, som bliver besøgt af mere end 5 millioner turister hvert år.

Benidorm ligger ca. 45 km. nordøst for Alicante på den del af den spanske østkyst, som hedder Costa Blanca.

Placeringen ved havet, med bjergene i baggrunden, ligger Benidorm beskyttet mod de kolde nordenvinde. Det giver byen et mildt klima.
Benidorm er velkendt for sin højt bebyggede kystlinje, og den smukke omkringliggende natur med vandfald og drypstenhuler. I dag er byen nok mest kendt som et festparadis.


Byen der aldrig sover
I Benidorm har man Spaniens formodentlig største koncentration af restauranter, natklubber, barer, cafeer og hoteller. Du kan vælge mellem mere end 100 restauranter, 30 diskoteker og et væld af andre forlystelser.
Det er alt sammen medvirkende til at holde byens 35.000 hotelværelser bookede året rundt.

Benidorms natteliv byder også på nogle af Europas bedste underholdningsshows.

Benidorm Palace har shows med entertainere i verdensklasse, og byens mange barer og diskoteker arrangerer al slags underholdning fra drag queens til internationale popstjerner.
For dem, der evner at holde sig vågne i dagslys, er der meget at tage sig til.


Mere information
Forlystelsesparken Terra Mitica
Turistkontorets information



På byens to strande Playa de Poniente og Playa de Levante, er der mange sjove og familievenlige aktiviteter.


Værd at opleve
Mundomar Park en dyrepark fyldt med farvestrålende fugle, og mange andre spændende dyr, lige fra pandaer til pingviner. Parken byder også på spektakulære shows med akrobatiske delfiner, veldresserede søløver og cyklende fugle.

I Auqalandia Water Park finder man alle mulige vandaktiviteter og dejlige skyggeområder, hvor far og mor kan nyde den velsmagende spanske mad, mens de små boltrer sig i vandet.
Der er dog også rigelige udfordringer til de mere legesyge voksne.

Mest kendt er nok Terra Mitica, som er det seneste skud på underholdningsstammen på kysten. Her kan man besøge det gamle Egypten, Rom og Grækenland, og her se en masse af Middelhavsområdets store kulturskatte. Alt sammen fra den spanske civilisations begyndelse.
Ønsker du en mere aktiv ferie, kan du tage på cykel- og vandreture i Benidorms smukke omgivelser.
Byvandring i den gamle bydel er også en oplevelse værd.

Hvis man er på udkig efter højkulturelle oplevelser, er Benidorm ikke det rigtige sted at besøge.
Hovedtemaet for Benidorm er og bliver fest og farver.



Din vurdering

(2 stemmer)



0 kommentar
Læs også





Kommentarer




Navn:


Kommentar:


E-mail (vises ikke):



Udfyld venligst sikkerhedskoden



Lej Feriebolig i Spanien

Video om Spanien - spanskstil channel