Spansk Stil

Afmeld nyheder
2. kvartal 2008

Spanien

English Espana

(C) Copyright 2007 - alle rettigheder forbeholdes
Christopher Bo Bramsen
Christopher Bo Bramsen
En global dansker
Spansk Stil - 2. kvt. 2008
Det er januar måned. Vi sidder på terrassen med udsigt over bugten og med Nerja i baggrunden, næsten som var det en romantisk film vi skulle til at optage. 

Ind på scenen træder Christopher Bo Bramsen med et smil på læben og et lunefuldt blik i øjnene. Vi føler os straks velkomne. Det er ikke mærkeligt, at huset i Nerja er blevet et foretrukket fristed for Christopher. Et sted, hvor han kan samle sine tanker om alle de projekter han har i gang. For hvad laver en ambassadør, som ikke længere arbejder som embedsmand?

Efter 40 år i statens tjeneste som repræsentant for Danmark og de danske værdier, hvoraf 20 år, har været i udlandet, skulle man mene, at hans arbejdskvote er opbrugt, og at livets otium er velfortjent. Jo, måske er det velfortjent, men hvad nu hvis man ikke kan sidde stille, og der er så mange ting at tage fat på. Det er jo netop nu, at Christopher rigtigt har tid til at tage fat på nye og spændende projekter og samtidig gøre brug af sin lange erfaring, blandt andet i Danes Worldwide, og Dronning Isabella Fondens regi.


Dronning Isabella Fonden
Fonden blev stiftet under Christophers virke som ambassadør i Spanien for at forbedre spaniernes kendskab til dansk kultur. Fonden køres fortsat i ambassadens regi med Prinsesse Benedikte som protektor.
Det pudsige er, at når du går rundt i Malaga, støder du pludselig på en statue af H.C. Andersen.
Sammen med Dronning Isabella Fonden har H.C. Andersen sat sine evige fodaftryk på spansk jord. Fonden var nemlig med til at indsamle pengene til statuen. Danske virksomheder, som ønsker at yde støtte til Isabella Fondens aktiviteter i Spanien, kan fremover trække sponsorudgifterne fra i skat.

Formand for Danes Worldwide
Christopher Bo Bramsen blev udnævnt til formand for Danes Worldwide i maj 2007, og er glad for at have modtaget denne post. Som han siger: ”For danskere i udlandet drejer det sig ikke om at danne danske ghettoer, men at være i god kontakt og bl.a. holde sammen om fælles traditioner.
Det gælder fx de mange danske børnefamilier ude, som gerne vil fejre jul og fastelavn på dansk manér.”
Foreningen Danes Worldwide, og dens mange repræsentanter i udlandet, kan hjælpe til, at man som dansker ikke står alene ude i verdenen.

Med et medlemskab i Danes Worldwide kan man nyde godt af alle de arrangementer der afholdes, både lokalt og i Danmark. En af Foreningens hovedaktiviteter, der har haft stor succes i mere end 25 år, er Den Danske Sommerskole, hvor over 300 udenlandsk-danske børn fra hele verden, hver sommer mødes i 3 uger i danske skoler. Her undervises der i det danske sprog og i dansk kultur. Det lyder måske underligt med en dansk sommerskole for danske børn, men med den lethed de globale danskere flytter fra land til land, er der i høj grad brug for at kunne holde fast i danskheden.

Netop begrebet ”den globale dansker” står Christopher nær. Det er ofte unge danskere, som markedsfører hjemlandet som med glæde deler ud af deres danske kultur. Undertiden med det resultat, at mange udlændinge får lyst til at besøge Danmark.

”Danmark står for demokrati, miljø og socialt sikkerhedsnet og er på en lang række punkter nr. 1 i verden. Og så er vi jo nok nødt til at gå ind i en debat, der ligger mange udenlandsdanskere på sinde, nemlig den begrænsede stemmeret for danskere i udlandet. 
Forestil dig, at du er dansker, men ikke må stemme fordi du har boet over 2 år i udlandet.”

Selvom Stavnsbåndet ophørte i 1700-tallet, er danskerne dog stadig stavnsbundne, når det gælder deres stemmeret. I følge grundloven stilles der krav om bopæl i riget for at kunne stemme, og det har der været de sidste 150 år. Danes World Wide arbejder for, at mange af de 2-300.000 danskere, som bor i udlandet, vil kunne bibeholde deres stemmeret i en række år.

Her råber vi et højt hurra for den globale dansker og mulighederne for at flytte rundt i verden. Hvordan skulle man ellers kunne sidde tilbagelænet i stolen, med udsigt over havet og bjergene og kommunikere med Shanghai og København, samtidig med at man har spanske håndværkere på besøg?


Koncert med Christopher
Christopher Bo Bramsen har spillet saxofon i mange år, og optræder gerne på Costa del Sol. Se video fra koncerten i Nerja i februar



Mere information
Danes Worldwide


Din vurdering

(2 stemmer)


Læs også



Video om Spanien - spanskstil channel